Om LM Transport

LM Transport har gennemgået en markant udvikling siden starten i 1978, hvor Leif Møller satsede på egen vognmandsforretning og planlægningen foregik ved køkkenbordet i den private villa, mens fru Britta ordnede regnskaberne. 

I dag er datteren Maria blevet medejer, antallet af ansatte er vokset betragteligt og virksomheden har hovedsæde på Bodalen i Ans og sender hver dag næsten 100 biler ud på vejene i det meste af Danmark og det øvrige Europa.

Men selv om der er sket meget gennem tiden, er det de samme værdier, der arbejdes efter nu, som ved den spæde start i 1978. Dengang var det troværdighed, levering til aftalte tider og sikker transport, det handlede om – og det er det stadig.

35 år senere…

Her mere end 35 år senere tror vi stadig på, at det er de dyder og kompetencer vores kunder sætter størst pris på, og det har samtidig været drivkraften i udviklingen og den vækst, som firmaet har opnået.

Virksomheden er en stabil og visionær samarbejdspartner. Vi vægter god service og nærvær højt og søger at udvikle os gennem tæt dialog med vores kunder. Vi har kunder som har fulgt os gennem alle årene, fordi de kender os og ved, hvad vi står for. Sammen med vores gode og langvarige kunderelationer har overtagelsen af Kjellerup Containerservice i 2002 og en del af 3V Transport i 2007 skabt betingelserne for vores markante udvikling og vækst. Det har samtidig styrket vores mangfoldighed og fleksibilitet i forhold til løsning af transportopgaver.

Vi forestår en bred vifte af transportopgaver lige fra store entreprenøropgaver til kørsel med betonkanoner og termoruder, møbeltransport og mindre opgaver for private kunder. De mange forskellige opgaver kræver også et grundigt kendskab til vores ansattes kompetencer. Det betyder noget for os, at den enkelte person passer til den enkelte opgave, idet vores chauffører er virksomhedens ansigt udadtil. Derfor værner vi om et godt arbejdsmiljø, dialogen og tilliden. Vi skal kende hinanden og kunne stole på hinanden for at levere et ordentligt stykke arbejde.
Et billede der vækker gode minder frem ved LM Transport
Vi sætter sikker transport i højsædet og derfor har vi indgået en aftale med ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. LM Transport, Ans A/S sætter en ære i at overholde gældende regler og derfor står ITD for kontrol af vores køre-/hviletid igennem Tachoweb-systemet.

LM Transport, Ans A/S vægter de gode relationer til vores samarbejdspartnere og ansatte højt igennem troværdighed, dialog og nærvær.

En stor familie

I forbindelse med LM Transport´s 30 års jubilæum og Leif Møller’s 60 år fødseldag synges der fødselsdags sang for vores FAR

Personalet er vores største aktiv

Med tillid, dialog og et godt arbejdsmiljø skaber vi rammerne for et godt sammenhold i LM Transport.

“Vi skal leve af det – men vi skal også leve med det!” 

– Leif Møller

LM Transport

LM Transport har hjemme i Østjylland, men vi udfører alle former for transportopgaver i hele landet.
KONTAKT OS
Bodalen 3
8643 Ans
Tlf: 86 87 09 66
Fax: 86 87 09 79
lm-transport@lm-transport.dk
Alle transporter udføres i henhold til CMR-loven (Bekendtgørelse af lov om internationale fragtaftaler af 9. september 1986).
Alle lageropgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2015).

Bestemmelserne begrænser speditørens ansvar som kontrakts part i henhold til § 3 B for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg og for forsinkelse op til fragtbeløbet, og for alle andre tab til SDR 100.000 for hver opgave (§ 21).

Speditørens ansvar som formidler i henhold til § 3 C er begrænset til SDR 50.000 for hver opgave og totalt for én og samme hændelse til SDR 500.000 (§ 24).
Ved oplagring er det samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR 500.000 (§ 25).
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram